Det hele startede en septemberaften i 1979, hvor mine forældre (Ruth og Hans Jørgen Svendsen)hentede deres adoptivdatter i Kastrup lufthavn, sammen med min storbror Flemming, som er 2 år ældre end mig. De tog mig med hjem til min barndomsby Brøndum, som ligger ca. 45km vest for Aalborg. Her boede jeg de først 6 år af mit liv, så flyttede vi 1½ km til byen lige ved siden af, nemlig Skarp Salling, hvor jeg begyndte i BH. Klassen på Bakkeskolen, her fortsatte jeg til 10.klasse, hvorefter jeg tog på Vest Himmerlands Gymnasium (Aars).

Det at komme til Danmark, var et kæmpe øjeblik i mit liv, men kønt syn var det ikke, da jeg er født med dobbelt læbeganespalte. Dvs. at jeg er født uden overlæbe og min gane var delt i to dele. Det lyder meget barbarisk og nogle besvimede endda, når de så mig. Derfor skulle jeg bruge det meste af min barndom på at være under kirurgernes knive, jeg tror, at jeg er blevet opereret ca. 15 gange fra jeg ca. var 1 år til jeg blev 20 år, nogle gange værre end andre, det var især de operationer fra jeg var 15- 20 år, hvor jeg kan huske, hvad der skete og var bevidst om, hvad det betød at være lagt i narkose, samt oplevelsen af at ligge i en respirator i 3 dage, hvor jeg kun kan huske glimt af dagene.

Nok om det, heldigvis bestod min barndom ikke kun af at være sammen med sygehuspersonale og kigge på hvide vægge, men også af en masse sport.

Da jeg var 5 år gammel begyndte, at spille håndbold i den lokale håndboldklub SBH, denne sportsgren betød meget for mig, men da jeg var et aktivt barn, var det ikke nok kun at dyrke en sportsgren, så derfor var jeg vidt omkring, med alle de klassiske sportsgrene. Jeg fik afprøvet, fodbold, dans, tennis og ridning. Derudover løb jeg selv af og til en tur bare for sjov og da jeg blev 16 år lånte jeg min storbrors gamle peugeot 12 gears racercykel og cyklede rundt fordi jeg synes det var fedt. Jeg skrev endda min lektiebog, hvornår jeg skulle løb eller cykle en tur. Min mor synes nogle gange jeg var tosset, men vidste at hvis hun forbød mig vil jeg være udholdelig og meget sur og tvær resten af dagen, så derfor lod hun mig gøre det, samtidigt fik vi jo også luftet hunden. (Har altid haft hund, da jeg var barn). Med alderen fokuserede jeg mere og mere på håndbolden og begyndte at drømme om at komme med til OL, især da kvinderne vandt i 1996, min drøm var at blive den nye Anja Andersen. Så som ynglingespiller spillede jeg på det lokale elitehold og var udtaget til bobler på kredsholdet. Det blev aldrig til mere, men jeg synes stadig håndbold var sjovt, så jeg tog på ”Den Midtvestjyske Idrætshøjskole” på håndboldlinjen, her skete det store vendepunkt i mit liv.

Jeg begyndte på højskolen mandag d. 10. januar 2000 som sagt, som håndboldspiller, men da jeg forlod højskolen var jeg begyndt at blive en duathlet, jeg var bare ikke klar over det, da jeg stadig synes at håndbold var fedt.

På højskolen lærte jeg den nye sportsgren duathlon at kende, her fandt jeg lynhurtigt ud af, at dette var en god sportsgren for mig. Ca. 14 dage efter vi var startet på skolen skulle vi lave en duathlon, hvilket jeg aldrig havde prøvet før, jeg tror distancen var ca. 6- 25- 3 km, hvor jeg løb fra alle pigerne på første løbetur, samt fulgte med drengene på cyklen og fik min første duathlon sejr. Dette var en stor succesoplevelse for mig. Senere på opholdet deltog jeg i Ikast duathlon, som jeg også gik hen vandt, dog var jeg ikke overbevist om, at jeg skulle skifte sportsgren.

Under højskole opholdet fandt jeg mit livs kærlighed, ja flot lyder det, men nu 9 år efter er vi da stadig sammen. Det var Jasper jeg mødte, som var den store triathlet på højskolen, jeg var dybt fascineret af ham og hans sportsgren, så helt naturligt fandt vi sammen. Han blev ved med at fortælle mig, at jeg skulle køre triathlon/duathlon, hvor jeg tænkte ej, det er jeg ikke god nok til – jeg er håndboldpige.

Højskolen var forbi, Jasper og jeg flyttede sammen i Aalborg, hvor han fortsatte med at præge mig mod at begynde at dyrke triathlon/duathlon jeg begyndte at finde det mere og mere interessant, det medførte at jeg i 2002 startede i Aalborg Triathlon Klub, som jeg så var medlem af indtil sommeren 2008, hvor jeg har skiftetde over til 1900 Triathlon Århus, da vi flyttede til Århus.

Efter at have erkendt, at jeg godt kan finde ud af, at køre duathlon er mine ambitoner og mål også vokset, så mit livs mål inden jeg en dag (om lang tid) vil dreje nøglen om, er at få den bedste danske placering nogensinde i Powerman Zofingen, hvilket vil sige en sejr, i dette største duathlonstævne i verden. Måske lykkedes det, måske ikke, men drømmen er der !